Forstå udvidelsen af EU

Dengang var EU ved at optage Sverige, Østrig og Finland, som indtil jerntæppets fald havde været nødt til at holde sig ude af EU på grund af Sovjetunionen.
EU forholdt sig tøvende - man talte om måske at optage Polen, Tjekkiet og Ungarn, der var de mest udviklede lande. Men udviklingen gik langt hurtigere, end EU regnede med. I 1993 under et topmøde i København blev tre kriterier (Se dem herunder) for at snakke optagelse i EU lagt fast.
Samtidig blev der udarbejdet en liste med lande, som EU kunne forestille sig inden for en længere årrække ville kunne komme i betragtning.

De tre kriterier

Kriterium 1:
Demokratikriteriet. For at blive medlem af EU skal et land være et demokrati med respekt for menneskerettigheder og respekt for minoriteter. Landet skal derfor kunne leve op til den Europæiske Menneskerettighedskonvention og må for eksempel ikke have dødsstraf. Respekten for etniske minoriteter har for eksempel ført til diskussioner med Estland om at respektere det russiske mindretal, og til at EU har løftet pegefingeren over for de lande, der har mange sigøjnere.
EU har ikke defineret demokrati, men man har defineret, hvad demokrati ikke er: Det er ikke tortur, fængsling af politiske modstandere, nedkæmpelse af etniske minoriteter og knægtelse af menneskerettigheder.

Kriterium 2:
Økonomikriteriet. For det første skal et medlemsland have markedsøkonomi, og for det andet skal det være i stand til at modstå konkurrencepresset i et udvidet EU. Kriteriet skal sikre samhandel og økonomisk stabilitet. Samtidig medfører kriteriet, at EU typisk gradvist vil åbne sin handel med et ansøgerland, sådan at det kan forberede sig på øget konkurrence.

Kriterium 3:
Lovgivningskriteriet er et krav om, at nye lande skal indføre EU’s regler, uden at landets styre kan ændre eller justere på EU’s regler.